TID: 31. oktober 2024

kl. 8.30 - 12.00

STED: LYNfabrikken, Vestergade 49B, Aarhus C

Hvorfor skal topchefen være influent?

Kampen om opmærksomheden er stor i dag. Alle taler, mange skriver, færre lytter og endnu færre læser. Midt i dette oprørte hav af kommunikation står topchefen. En person, som ofte har noget interessant på hjerte. En person, som mange gerne vil lytte til. En person, som giver stor værdi for organisationen. Og en person, som lige som alle andre kan skabe sin helt egen platform ved hjælp af sociale medier.

Derfor skal topchefen være influent.

Men barriererne er mange. Der er ikke tid. Jura fraråder det. Hvad med shitstorms? Argumenterne for ikke at være aktiv på sociale medier står ofte i kø.

På dette klubmøde ser vi på topchefen med de strategiske kommunikationsbriller. Vi går i dybden med, hvorfor en kommunikerende topchef er så stort et aktiv for organisationen. Vi kigger på de forskellige roller, topchefen kan vælge, og ikke mindst de mange hjælperoller, en kommunikatør kan indtage.

Hvem er Henriette Rald?
Henriette Rald har en baggrund som kommunikationsdirektør i blandt andet Djøf, DR og Forsikring & Pension. Hun har være selvstændig rådgiver de seneste 5 år og arbejdet med strategisk kommunikation i over 25 år.

Ved siden af sin rådgivningsvirksomhed underviser Henriette i strategisk kommunikation på Københavns Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

I foråret 2023 udgav hun sammen med Katrine Thielke bogen: ”Influenter – når mennesker er medier”.

Find hende på LinkedIn her.

Kommende arrangementer i klub k

9. marts 2026

K-folket: En gave til de danske bestyrelser

Gæst: Laura Vilsbæk, bestyrelsesaktivist og ejer af Nyibestyrelsen.dk.

/Læs mere

26. marts 2026

Sociale og digitale medier virker stadig – men de skal tænkes på tværs

Gæst: Benjamin Rud Elberth, rådgiver ved Elberth Kommunikation

/Læs mere

21. maj 2026

Influencer marketing

Gæst: Josephine Staunsbjerg, specialist i influencer marketing og ejer af JOST Communication

/Læs mere

27. august 2026

Hvad kan kommunikation – når den tør mene noget?

Gæster: Nicoline Olesen og Flemming Møldrup Cohen fra Märk

/Læs mere

22. oktober 2026

Transparens

Gæst: Tim Rudbeck Salting Smidemann, direktør for HR, Kommunikation & Forretningsudvikling ved PFA Pension

/Læs mere

10. december 2026

Når Vinni holder fest

Gæst: Christian Bennov Brinck, pressechef ved Nordjyllands Politi

/Læs mere