…så er detentionen (måske) endestationen. I hvert fald, hvis du er i bil ikke kan finde ud at sige nej til det ekstra glas rødvin, Vinni så gerne vil have, du skal smage. For du skal da prøve den gode Shiraz, ing?
I 2024 vandt Politiet Sprogprisen i kategorien ”Årets bedste SoMe-tekst”. Og det forstår vi godt.
Med en god blanding af humor, storytelling og memes formår skribenterne bag at skabe viral opmærksomhed om alt fra at huske lys på cyklen i de mørke vintermåneder til at hjælpe sin bedstemor med at blive en cybersikker digital boss.
Og ja, takke nej til alkohol, når man kører bil.
- Men hvordan gør de?
- Hvor får de ideerne fra?
- Måler de på indsatsen?
- Hvor går grænsen for at bruge humor, når man er en alvorlig afsender?
- Hvordan hænger det sammen med øvrige kommunikationsdiscipliner som PR og krisehåndtering?
Det og meget mere dykker vi ned i på dette klubmøde, hvor vi får besøg af Christian Bennov Brinck, pressechef ved Nordjyllands Politi.
Hvem er Christian Bennov Brinck?
Christian er pressechef ved Nordjyllands Politi og har været ansat i politikredsen siden 2011. Før det har han arbejdet ved Aalborg Kommune og på Jyllands-Posten. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Aalborg og Aarhus Universiteter.
Find ham på LinkedIn her.