TID: 21. marts 2024

kl. 8.30 - 12.00

STED: LYNfabrikken, Vestergade 49B, Aarhus C

Holdnings-kampagnen: Tag stilling eller dø

Er holdningskampagnen og aktivismebranding fremtiden, hvis vi vil skabe mærkbare resultater? Og hvordan tør vi egentlig overhovedet mene noget?

Roccamore har bygget sit brand omkring feminisme.
Patagonias hjemmeside flyder over med klimainitiativer.
Ben&Jerry’s kæmper for social retfærdighed, herunder homoseksuelles rettigheder.

Brands krydser broer til græsrodsorganisationer som aldrig før. Lobbyismen foregår nu mere i det åbne – endda som en central del af mange reklamekampagner. Kommercielle virksomheder tør mene mere – og med endnu mere kant.

På dette klubmøde dykker vi ned i holdningskampagnen og aktivismebranding. Hvad skal der til? Hvordan får vi organisationen med? Hvordan er det at trykke på knappen og gøre sig klar til evt. kritik? Og ikke mindst – hvilke resultater giver arbejdet?

Vi tager udgangspunkt i Andels kampagne for flere vindmøller, hvor kommunikationsdirektør Rikke Harbo Trikker vil vise os maskinrummet bag.

Hvem er Rikke Harbo Trikker?
Rikke Harbo Trikker er kommunikationsdirektør i Andel, hvor hun har ansvar for kommunikation, branding og Stakeholder Relations.

Hun har en brandaktivistisk tilgang til Andels kommunikation og kampagner og mener, at morgendagens vinder-virksomheder er de virksomheder, der evner at handle på deres purpose – ligesom morgendagens taber-virksomheder bliver de virksomheder, hvis purpose udelukkende er en flot overskrift i en glitter-brochure.

Find hende på LinkedIn her.

Kommende arrangementer i klub k

27. august 2026

Hvad kan kommunikation – når den tør mene noget?

Gæster: Nicoline Olesen og Flemming Møldrup Cohen fra Märk

/Læs mere

22. oktober 2026

Transparens

Gæst: Tim Rudbeck Salting Smidemann, direktør for HR, Kommunikation & Forretningsudvikling ved PFA Pension

/Læs mere

10. december 2026

Når Vinni holder fest

Gæst: Christian Bennov Brinck, pressechef ved Nordjyllands Politi

/Læs mere