Tid: 10 december 2020 kl. 8.30 – 11.30
Sted: Designmejeriet, Stilling
På dette klubmøde får vi besøg af Henrik Hillestrøm, som vil kaste lys på en af kommunikationsafdelingens helt store hjørnesten – nemlig kernefortællingen. Vi skal drøfte, hvordan en god kernefortælling ser ud, og, ikke mindst, hvordan den kan skabe værdi i kommunikationsarbejdet, så den ikke bare bliver til et meget dyrt skuffedokument.

Kernefortællingen var ikke noget nyt begreb, da den pludselig bragede igennem på den danske kommunikations-scene for et par år siden. Men giver det stadig mening at tale om kernefortællinger i 2020? Ja – hvis arbejdet bliver grebet korrekt an, er kernefortællingen stadig et stedsegrønt fænomen, der er relevant for langt de fleste organisationer. Hvis ikke, ender den hurtigt som et støvet skuffedokument, der har kostet unødvendige timer, kroner og kræfter. Dette oplæg handler om, hvordan vi kan bringe kernefortællingen til live (eller eventuelt genopliver den). Med eksempler og værktøjer kigger vi på de forskellige formål og former, en kernefortælling kan have.
Henrik Hillestrøm er tekstforfatter og arbejder som Content lead i Danske Bank. Før det var han konsulent i 10 år hos Bro Kommunikation, hvor han også var vært på deres populære podcast. Læs mere om Henrik Hillestrøm.
Læs om andre klubmøder i 2020