Sæt kryds ved klub k i 2023

YAY, tilmelding til 2023 er nu åben!

Få en plads i et stærkt netværk, der giver off- og online adgang til sparring på dine faglige udfordringer, mens du lærer nyt. Det er nemt, overskueligt og giver værdi fra dag ét.

Læs mere om selve konceptet her.

Program 2023

På det første møde i 2023 skal vi kigge forbi metaverset. For selvom det endnu ikke har opnået sin fulde form, er der mange muligheder allerede nu for os, der producerer content. Og kigger vi længere frem, kommer vi ikke udenom…

I marts lærer vi et simpelt framework til storytelling. Og nu tænker du måske, det er totalt boomer og giga oldschool, men gode historier går aldrig af mode. Tværtimod både underholder og overbeviser de vores modtagere – på én og samme tid!

Når vi mødes tredje gang, er effektiv forandringskommunikation på programmet. Ny strategi, grøn omstilling, fyringsrunde, rekrutteringskampagne eller implementering af nyt it-system – langt de fleste steder står forandringerne i kø og stiller krav til den interne kommunikation om at være gennemtænkt, indsigtsfuld og relevant.

Efter sommer kommer vi tættere på vores målgruppe med adfærdspsykologi. Hvordan bearbejder hjernen budskaber? Hvilke elementer skal vi benytte os af for at motivere og fastholde vores modtageres interesse? Det og meget mere lærer vi i august!

I oktober kommer det til at gøre liiidt ondt. I hvert fald, hvis du er, som k-folk er flest: Vildt dygtige til analyse, udvikling og implementering – og med knap så meget tid til fordybelse i MÅLING. Det laver vi om på, når vi mødes til temaet Kommunikationsmåling: Når data flytter bjerge.

Vi slutter 2023 af med en rigtig god klassiker: Medietræning for talspersoner. Budskaber og performance – det gælder om at være godt forberedt på både form og indhold, når man skal indtage en større scene!

Det bliver så godt et k-år:)

Se hele programmet her.

Gå til tilmelding her.

Rollen som rådgiver skal trænes

Succes med kommunikations- eller marketingindsatser kræver intern opbakning. Både fra kolleger og ledelse. Styrker du din rådgiverkraft, styrker du også k-rollen i organisationen.

Som intern rådgiver skal du kunne andet og mere end flashe din faglighed for at gøre dig fortjent til at blive lyttet til. Situationsfornemmelse, retoriske virkemidler og strategisk tæft spiller en afgørende rolle for, om dit råd bliver hørt, forstået og fulgt.

klubmødet den 25. august ser vi nærmere på, hvordan du kan styrke k-rollen i organisationen og de konkrete projekter ved at udfordre rammerne for dit virke og erkende betydningen af relationer og din egen rådgiverkraft.

Træn rollen som rådgiver

Klar, parat, rådgiv!
Sascha Amarasinha, der på klubmødet gør os klogere på, hvordan vi træner rollen som rådgiver, har følgende gode råd:

– Du kan se rådgivning som et tre-delt forløb, som vi kalder Klar, Parat…Rådgiv! Helt kort fortalt handler det om at systematisere din faglige og mentale forberedelse, så du kan håndtere rådgiverrummet optimalt. Noget, mange k-folk har tendens til at glemme i begejstringen over ideer og muligheder. 

  • Gør det klart:
    Tjek op, find alliancer. Tænk ind i strategien, tal ind i forretningen, og kend jeres kontekst.
  • Gør dig parat:
    Kend dig selv og vid, hvad du har brug for. Fx søvn, løbetur, kaffe eller en generalprøve med en god fortrolig kollega.
  • Gør det rart:
    Rådgiveren skal være nærværende. Lytte. Bygge op. Samskabe. Samtidig skal retten til at være i rummet som rådgiver være klar og tydelig, så kommunikationen bliver ligeværdig.

Velkommen på forsiden: Krisekommunikation anno 2022

Underbetalte chauffører hos nemlig.com. Christian Bitz, der kopierer keramik. Jeanette Ottesen, der undskylder sin mobning – men ufortrødent fortsætter. Dårligt håndteret metoo-sag i virksomhed ejet af Landbrug og Fødevarer.

De står nærmest i kø i øjeblikket, kriserne, og der er som regel masser af guf for k-folk at dykke ned i. For kommunikation har en kæmpe rolle at spille i krisehåndteringen, og det er ofte her, det går galt, når krisen først ruller og giver uoprettelige hakker i lakken i virksomhedens omdømme.

Derfor bør krisekommunikation være en del af k-folkets (og ledelsens) bagkatalog af kompetencer. Også selvom man sælger software eller komponenter til industrien.

klubmødet den 19. maj får vi opdateret vores viden, så den står mål med de faktorer, der er gældende inden for vellykket krisekommunikation i dag.

De sociale medier spiller fx en kæmpe rolle i accelerationen af en krise – ligesom det øgede fokus på virksomheders og organisationers CSR-indsats (både klimamæssigt og socialt) betyder, at det i mange tilfælde ikke er nok at leve op til juraen. En moralsk forpligtelse er også forventet af mange målgrupper.

Læs mere om program og ekspertgæst Anna Rørbæk her

Autentisk kommunikation: Fang det unikke og brug det i jeres content

Autenticitet er ikke til at komme uden om i den strategiske kommunikationsindsats anno 2022.

Vi elsker det, når Mads fra DSB giver svar på tiltale til homofober i virksomhedens Facebook-tråd under Pride. Eller når Michael Laudrup siger “tak, men nej tak” for prisen som det største danske sportsnavn i 125 år. Eller når den friske drive in-medarbejder ved McDonalds åbner bestilingsdialogen med et: “Velkommen til McD, hvad skal der ske?”.

Ægte mennesker med ægte holdninger og personlighed – det går aldrig helt af mode.

Men hvad så, hvis man er et pensionsselskab? Eller en kommune? Eller sælger vindmøllevinger?

Det handler om at bygge et tillidsbånd. Og det er nemmere sagt end gjort – vi har nemlig fået mindre og mindre tillid til budskaber over de seneste år og skal ofte se handling, før vi tror på afsender.

Men i det ligger også muligheden. Hvis vi tør.

Fem trin til inspiration
I denne e-bog fra Mynewsdesk kan du få indblik i processen bag ægte, autentisk kommunikation, der skærer gennem støjen og fortæller historier, mennesker kan relatere til. Og det er ikke så lidt endda:

  1. Find organisationens WHY (og husk det)
  2. Først internt, så eksternt: Alle medarbejdere med ombord
  3. Tal sandt og stå for noget – gerne uden filter
  4. Vær forandringsparat og forberedt på mulige kriser, så I kan agere hurtigt
  5. Vær relevant og lyt til dine kunder eller brugere

I forhold til en almindelig kommunikationsstrategisk indsats er det især det tredje punkt, der skiller sig ud. “Stå for noget”. Ja tak, men hvad? Og hvordan? OG UDEN FILTER??

Lær det i klub k
Du kan også bare komme til det første klubmøde i klub k 2022. Her får vi besøg af Sisse Karlsson, der vil hjælpe os med at sætte fokus på at være mere relaterbare. Det bliver fantastisk!

Læs mere om hendes indspark her.