Rollen som rådgiver skal trænes

Succes med kommunikations- eller marketingindsatser kræver intern opbakning. Både fra kolleger og ledelse. Styrker du din rådgiverkraft, styrker du også k-rollen i organisationen.

Som intern rådgiver skal du kunne andet og mere end flashe din faglighed for at gøre dig fortjent til at blive lyttet til. Situationsfornemmelse, retoriske virkemidler og strategisk tæft spiller en afgørende rolle for, om dit råd bliver hørt, forstået og fulgt.

klubmødet den 25. august ser vi nærmere på, hvordan du kan styrke k-rollen i organisationen og de konkrete projekter ved at udfordre rammerne for dit virke og erkende betydningen af relationer og din egen rådgiverkraft.

Træn rollen som rådgiver

Klar, parat, rådgiv!
Sascha Amarasinha, der på klubmødet gør os klogere på, hvordan vi træner rollen som rådgiver, har følgende gode råd:

– Du kan se rådgivning som et tre-delt forløb, som vi kalder Klar, Parat…Rådgiv! Helt kort fortalt handler det om at systematisere din faglige og mentale forberedelse, så du kan håndtere rådgiverrummet optimalt. Noget, mange k-folk har tendens til at glemme i begejstringen over ideer og muligheder. 

  • Gør det klart:
    Tjek op, find alliancer. Tænk ind i strategien, tal ind i forretningen, og kend jeres kontekst.
  • Gør dig parat:
    Kend dig selv og vid, hvad du har brug for. Fx søvn, løbetur, kaffe eller en generalprøve med en god fortrolig kollega.
  • Gør det rart:
    Rådgiveren skal være nærværende. Lytte. Bygge op. Samskabe. Samtidig skal retten til at være i rummet som rådgiver være klar og tydelig, så kommunikationen bliver ligeværdig.

Velkommen på forsiden: Krisekommunikation anno 2022

Underbetalte chauffører hos nemlig.com. Christian Bitz, der kopierer keramik. Jeanette Ottesen, der undskylder sin mobning – men ufortrødent fortsætter. Dårligt håndteret metoo-sag i virksomhed ejet af Landbrug og Fødevarer.

De står nærmest i kø i øjeblikket, kriserne, og der er som regel masser af guf for k-folk at dykke ned i. For kommunikation har en kæmpe rolle at spille i krisehåndteringen, og det er ofte her, det går galt, når krisen først ruller og giver uoprettelige hakker i lakken i virksomhedens omdømme.

Derfor bør krisekommunikation være en del af k-folkets (og ledelsens) bagkatalog af kompetencer. Også selvom man sælger software eller komponenter til industrien.

klubmødet den 19. maj får vi opdateret vores viden, så den står mål med de faktorer, der er gældende inden for vellykket krisekommunikation i dag.

De sociale medier spiller fx en kæmpe rolle i accelerationen af en krise – ligesom det øgede fokus på virksomheders og organisationers CSR-indsats (både klimamæssigt og socialt) betyder, at det i mange tilfælde ikke er nok at leve op til juraen. En moralsk forpligtelse er også forventet af mange målgrupper.

Læs mere om program og ekspertgæst Anna Rørbæk her

Autentisk kommunikation: Fang det unikke og brug det i jeres content

Autenticitet er ikke til at komme uden om i den strategiske kommunikationsindsats anno 2022.

Vi elsker det, når Mads fra DSB giver svar på tiltale til homofober i virksomhedens Facebook-tråd under Pride. Eller når Michael Laudrup siger “tak, men nej tak” for prisen som det største danske sportsnavn i 125 år. Eller når den friske drive in-medarbejder ved McDonalds åbner bestilingsdialogen med et: “Velkommen til McD, hvad skal der ske?”.

Ægte mennesker med ægte holdninger og personlighed – det går aldrig helt af mode.

Men hvad så, hvis man er et pensionsselskab? Eller en kommune? Eller sælger vindmøllevinger?

Det handler om at bygge et tillidsbånd. Og det er nemmere sagt end gjort – vi har nemlig fået mindre og mindre tillid til budskaber over de seneste år og skal ofte se handling, før vi tror på afsender.

Men i det ligger også muligheden. Hvis vi tør.

Fem trin til inspiration
I denne e-bog fra Mynewsdesk kan du få indblik i processen bag ægte, autentisk kommunikation, der skærer gennem støjen og fortæller historier, mennesker kan relatere til. Og det er ikke så lidt endda:

  1. Find organisationens WHY (og husk det)
  2. Først internt, så eksternt: Alle medarbejdere med ombord
  3. Tal sandt og stå for noget – gerne uden filter
  4. Vær forandringsparat og forberedt på mulige kriser, så I kan agere hurtigt
  5. Vær relevant og lyt til dine kunder eller brugere

I forhold til en almindelig kommunikationsstrategisk indsats er det især det tredje punkt, der skiller sig ud. “Stå for noget”. Ja tak, men hvad? Og hvordan? OG UDEN FILTER??

Lær det i klub k
Du kan også bare komme til det første klubmøde i klub k 2022. Her får vi besøg af Sisse Karlsson, der vil hjælpe os med at sætte fokus på at være mere relaterbare. Det bliver fantastisk!

Læs mere om hendes indspark her.

Velkommen til 2022

Endelig! Tålmodighed ER virkelig en dyd; det står klart efter en lang periode præget af usikkerhed om, hvornår det igen blev muligt at mødes i fysiske rammer.

Og det er så nu. I hvert fald, hvis du har klub k-briller på;o)

Programmet er på plads, et skønt sted er booket, og tilmeldingen er åben. De første har allerede sikret sig en plads, og det bliver SÅ fedt at se andre k-folk i øjnene igen. Ikke mindst i en ny tid, der også har påvirket vores fag.

PROGRAM 2022
I januar starter vi med at lære, hvorfor autentisk kommunikation virker så stærkt. Og hvordan, vi selv skal gribe det an i egne rammer i såvel den online som offline tilstedeværelse. Måske endda krydret med et drys humor…hvis vi tør.

Marts byder på et vanvittigt inspirerende kig ind i verdens mest innovative og kreative virksomheder – og ind i den grå hjernemasse, hvor vi finder svar på, hvordan vi kan hacke vores egen arbejdsdag, så den både giver bedre trivsel og bundlinje.

I maj skal vi opdateres på, hvordan krisekommunikation skal skæres i 2022, hvor de sociale medier hurtigt kan lede til enten had eller kærlighed.

August giver dig redskaber til at styrke kommunikationens rolle på ledelsesgangen – og dermed også din egen funktion som rådgiver.

I oktober dykker vi ned i tidens uundgåelige driver: Bæredygtig udvikling. Selvfølgelig med fagligt vinklede briller på, hvor du får input til, hvordan du kan bringe egne kompetencer endnu bedre i spil.

Året sluttes meget passende af med et kig ind i fremtiden for intern kommunikation, hvor nye medier baner vejen frem for kulturen i organisationen. Men er vi klar? Og hvilke konsekvenser får det sammenhængskraften? Det finder vi ud af!

Hvert klubmøde indeholder udover det faglige oplæg god tid til at sparre med de øvrige medlemmer.

Se hele programmet her.

Gå til tilmelding her.

Community building: Sådan får I fans på sociale medier

Da vi skulle planlægge programmet for 2020 i klub k, tog vi udgangspunkt i en undersøgelse, hvor vi blandt andet spurgte kommunikations- og marketingprofesionelle om, hvad de havde af ønsker til indhold et kommende netværksformat.

Et af de højestrangerende emner var sociale medier. Herunder virksomhedens brug af Facebook. Det kunne vi nok have sagt os selv, da Facebook er blevet en fast del af enhver virksomheds kommunikationskanaler. Som i “So ein Ding müssen wir auch haben”.

Men der er langt mellem de virksomheder, der lykkes så godt med foretagendet, at det kan ses på bundlinjen. Det vil vi i klub k gerne være med til at ændre.

Du skal tale MED dine kunder på sociale medier, ikke TIL dem

Er du overhovedet social?
Det er jo sådan med sociale medier, at de er….(trommehvirvel)….ja, sociale. Og nu ved jeg ikke, hvor mange fester du har været til, hvor din sidemakker kun snakker om sig selv? “Vi har udvidet vores lager”. “Nu kan du få den i grøn”. “Se den nye model XP 1000 her”. Temmelig uinteressant, ikke?

Men scroller du igennem dit feed på både Facebook og LinkedIn, vil du se, at langt det meste indhold er afsenderorienteret. Nogen, der gerne vil fortælle dig om.sig.selv. Og hvis du lægger mærke til det, er det sjældent de opslag, der får mange likes. Det skulle da lige være ham direktøren, man gerne vil huskes af, der har fået nyt job. Så du klapper af hans bedrifter, og det er da også meget hyggeligt. Men hvilken værdi skaber det ellers for det, du gerne vil huskes for?

Gør det rigtigt
Som så meget andet, der rører sig på kommunikationsfronten lige nu, skal der mere til for at få det engagement i målgruppen, virksomhederne ønsker sig. En metode er at etablere et fælles interessefællesskab, også kaldet community building.

Det kan være en vanskelig øvelse, fordi virksomhederne skal undersøge, hvilke temaer de kan vække folks interesse omkring, som lægger sig op af virksomhedens produkter eller ydelser. Sælger I kaffe, er det oplagt at skabe en vidensplatform med artikler om den gode ristning, de nye sorter eller de ændrede arbejdsvilkår på plantagerne.

Men hvad så, hvis man sælger tandhjul? Eller kursuspladser? Eller fintech?

Den største fejl, virksomheder begår, er at forsøge at lave et fællesskab omkring deres PRODUKT. (For det er der kun jer selv, der går op i). Fokus er forkert og skal i stedet lægges på ÅRSAGEN til, at folk køber dit produkt eller ydelse.

Tænk ikke: Hvordan kan jeg samle mennesker om mit produkt?

Tænk i stedet: Hvordan kan jeg samle de mennesker, der køber mit produkt? Hvad har alle mine kunder til fælles? Hvad kan samle dem i ét digitalt rum, som gør, at jeg kan sælge mine produkter, uden at det handler om produkterne selv?

Ostehøvlen
Et efterhånden legendarisk eksempel er en virksomhed, der sælger ostehøvle, og som gerne vil have en gruppe på Facebook med en masse fans. Men dine kunder er ikke fans af ostehøvle. De er fans af ost. Så du skal ikke lave en gruppe, hvor du glad viser dine produkter og udspecificerer alle teknikaliteterne ved dem – du skal selvfølgelig lave en osteklub for osteelskere i hele landet i stedet for .

Eksemplet er Trine Ravnkildes. Hun er community strateg og en af de seje oplægsholdere, du kan møde i klub k i 2020. Oplægget bliver jordnært og krydret med en masse sjove og øjenåbnende øvelser, og Trine ser det som sin fornemste opgave, at alle deltagere får noget konkret inspiration med hjem, lige til at implementere.

Vil du med?

Kernefortælling: Derfor har du brug for en.

De er nemme at spotte, når de bliver brugt konsekvent: Kernefortællinger. Virksomheder, der arbejder strategisk og konsistent med deres kernefortælling, efterlader et tydeligt aftryk hos deres kunder og stakeholders.

Tag nu fx LEGO, Carlsberg, IKEA. Vi kender deres produkter, vi ved, hvad de står for, og vi kan genkende deres kommunikation på tværs af kanaler.

Det er ikke blot et resultat af at være et kendt brand. Det kræver hårdt arbejde og en vedholdende indsats for at holde den røde tråd. Og de gør det, fordi det betaler sig.

Så hvad er en kernefortælling?

En kernefortælling er en fortælling, der stiller skarpt på din virksomheds DNA – den er essensen af jeres brand. Den kan hjælpe jer med at skille jer ud i markedet og synliggøre den værdi, I tilbyder jeres kunder. Kernefortællingen formidler jeres visioner og drømme – dét, der får jer til at gå på arbejde – og pejler dermed også retningen ud for virksomhedens medarbejdere.

En kernefortælling er et simpelt produkt med stor værdi. For jeres virksomhed bliver ikke blot valgt på jeres ydelser, produkter eller pris. I bliver i lige så høj grad valgt på dem, I er. På jeres historie og jeres passion.

Øvelsen ligger i IKKE at anvende de samme buzzwords som alle andre, men istedet at finde ind til kernen og konsistent (og på tværs af kanaler) formidle dét, I gør, dét, I tror på – dét, der gør jer specielle. Det handler dermed også om at finde ind til, hvad I IKKE er. For I skal fokusere, turde sætte en retning og have lidt kant, før jeres kernefortælling får reel værdi.

4 gode grunde til, hvorfor I skal arbejde med jeres kernefortælling

En kernefortælling kan meget mere end blot at være en stærk fortælling – den kan ses på bundlinjen. Du får her fire gode grunde til, hvorfor I bør have en kernefortælling.

1. Positionering
En kernefortælling finder ind til kernen (sjovt nok) af virksomheden og dét, der er unikt. Måske opererer I med et stærkt socialt ansvar? Måske henvender I jer til en speciel niche? Måske drømmer I om, at jeres virksomhed kan være med til at gøre verden til et bedre eller sjovere sted? Måske ved I ikke selv, hvad der adskiller jeres virksomhed fra andre? Uanset hvad, så vil arbejdet med jeres kernefortælling identificere og sætte ord på det, der gør jer helt specielle. For det er I.

2. Konsistens på tværs af platforme
Når man har en kernefortælling, er virksomhedens kernebudskaber klart defineret. Kernefortællingen er rammesættende for alle kommunikationsindsatser og sikrer en rød tråd på alle platforme, der gør, at jeres brand fremstår tydeligt, differentieret og konsistent. Det er lettere sagt end gjort, for det kræver vedholdenhed at holde sig tro mod sin kernefortælling.

3. Tidsbesparende
En kernefortælling sætter én gang for alle ord på virksomheden – og I undgår dermed, at virksomhedens medarbejdere til forskellige anledninger bruger tid på at beskrive jer (med risiko for væsentlige afvigelser). I kan genanvende og plukke elementer fra kernefortællingen til hjemmesiden, jobopslag, præsentationer, årsrapporten, kundebesøg etc. og dermed spare dyrebar tid.

4. Skaber retning og mål for virksomheden
Med en synlig kernefortælling står det klart for virksomhedens medarbejdere, hvor I er på vej hen, og hvad der gør jer særlige. Og det virker selvforstærkende, når ledelse og medarbejdere anvender de samme ord, for ord skaber mening og handling.

En kernefortælling er dermed en effektiv metode til at gøre jeres mål meget konkrete og nærværende for hele virksomheden. Virksomheden fremstår ligeledes tydelig og målrettet for kommende medarbejdere, som for de flestes vedkommende ikke blot tiltrækkes af løn, men også af en arbejdsplads med mening og klare værdier.

Hvordan skiller I jer ud?

Jeres kernefortælling er med andre ord vigtig. Og i denne Google-æra, hvor kunderne selvbetjener sig et langt stykke af kunderejsen, bør I overveje, hvordan I skiller jer ud i jeres kanaler – i markedet. Og når man kigger på de mange virksomheder, der slår på kvalitet og service, er der virkelig plads til at stikke ud.

Det handler om at blive opfattet som den mest relevante og troværdige samarbejdspartner på markedet. At være dem, der er top-of-mind, når kunderne er klar til at fortage et køb. Det er her jeres kernefortælling – jeres brand – kan gøre den helt store forskel.

Employee Advocacy: Tør I lade medarbejderne føre ordet på de sociale medier?

Mange virksomheder ønsker at aktivere deres medarbejdere på de sociale medier for at opnå troværdighed og større rækkevidde på virksomhedens budskaber. Men det rejser også nogle dilemmaer, for hvor meget kontrol tør man slippe – og hvad sker der egentlig, hvis medarbejderen siger noget helt forkert?

Autenticitet, troværdighed og øjenhøjde er en eftertragtet valuta på de sociale medier. For vi mennesker relaterer til andre mennesker og leder bevidst eller ubevidst efter noget, vi kan spejle os i eller lade os inspirere af. Den erfaring har mange virksomheder bittert også gjort sig i bestræbelserne på at skabe engagement omkring deres brand eller produkter via de sociale medier. 

Employee advocacy
Vi vil have mere engagement – men hvordan?

Personlig afsender i høj kurs
Vi vil nemlig ikke se på glansbilleder med afstemte corporate budskaber – vi vil helst høre om virksomheden fra rigtige mennesker – fra kunder eller medarbejdere – på en ikke-iscenesat facon, så vi selv kan danne os et indtryk på et mere troværdigt grundlag. 

Derfor opfordrer mange virksomheder også deres medarbejdere til dele budskaber omkring deres arbejdsplads via deres personlige profiler på de sociale medier – en tilgang kaldet employee advocacy. Denne fremgangsmåde giver både større rækkevidde på budskaberne om virksomheden samtidig med, at man får mere personlige opslag, som folk kan relatere til. 

Frygt for at åbne op
Men det er også en fremgangsmåde, der giver virksomheden en række udfordringer. For medarbejderne er ikke nødvendigvis optaget af det samme som virksomhedens ledelse eller kommunikationsafdeling. Og får måske ikke altid sagt tingene på den bedste måde. Og nogle gange er deres opslag endda fyldt med stave- og kommafejl. 

Det skaber en frygt for, at det falder dårligt tilbage på virksomheden og rejser igen og igen spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden skal/må/kan styre og skabe retning i deres medarbejderes virksomhedsrelaterede opslag.

For det er et svært skifte at lave – fra at have stram kommunikationsfaglig styring over virksomhedens budskaber til at slippe tøjlerne løs på de sociale medier, hvor en fjer lynhurtigt kan blive til 100 høns. 

Hvad kan k-folk bruge employee advocay til?
Employee advocacy rejser nogle interessante dilemmaer og er tydeligt bevis på de paradokser kommunikationsfeltet står over for i dag: vi ønsker at arbejde inden for rammerne af de sociale medier med øget transparens og autenticitet – samtidig med, at vi stadigvæk gerne vil styre den måde, vores brands opfattes på.

Netop derfor har vi sat employee advocacy på dagsordenen i klub k. Anne Frost vil tale om, hvordan employee advocacy kan bruges til at tiltrække talent og brande virksomheden – men også om de krav, det stiller til virksomheden og os kommunikationsfolk.

Content marketing er stadig HOT (jo sgu!)

Formålet med et medlemskab af klub k er blandt andet, at du får viden om nye tendenser inden for kommunikation og marketing. Så du kan holde dig opdateret inden for et felt, hvor udviklingen går rasende hurtigt.

Men content marketing er ikke noget nyt fænomen. Så hvorfor har vi overhovedet sat det på 2020-programmet?

Der er gode nyheder for content marketing-nørder

Det har vi, fordi…

…det stadig er mega HOT! E-bøger, guides, white papers, podcasts, kundemagasiner og blogs. Content marketing er ikke til at komme udenom (heldigvis), og som kommunikations- eller marketingansat har du formentligt produceret en eller flere af ovenstående genrer. Og du gør det sikkert stadig i dag.

Hvorfor?

Fordi det virker.

Det giver online trafik og i bedste fald leads, der bliver til kunder. At positionere sin virksomhed som ekspert på et område er en konstant indsats, der kræver mandat på tværs af afdelinger og ikke mindst fra ledelsen. Det er ikke nemt, det er tidskrævende – og dermed er det en prioriteringsopgave.

Lige præcis derfor er der stor forskel på, hvor meget kommunikations- og marketingfolk har arbejdet med content marketing – og derfor er det stadig relevant at beskæftige sig med.

Erfaring lig succes

Ifølge Dansk Markedsføring og Brand Movers’ undersøgelse ”Content Marketing i Danmark” er der overordnet to tendenser, der går igen i 2019 inden for content marketing:

  1. Erfaring er lig med succes. Altså – jo mere erfaring, en virksomhed eller organisation har med produktion af content, jo mere succes med det har de også.
  2. Flere og flere virksomheder og organisationer har nu erfaring med content marketing. Der bliver dermed længere mellem nybegynderne.

Samlet set tyder det på, at content marketing har fået en større strategisk placering end tidligere. Og det medfører naturligvis bedre resultater. Det giver sig selv – men er samtidig en god reminder om at lære af de indsatser, man sætter i søen. Evaluering og måling er nøgleord og heldigvis nemme at gå til, i hvert fald i de online genrer (så start der).

Det gode indhold sejrer

Google og dermed SEO er altafgørende. Joooh, men Google er også klog og kan godt skelne mellem kvalitetsindhold og indhold produceret med det formål at nå højt i et søgeresultat. Derfor skal vi stadig producere indhold, der er interessant for mennesker, ikke robotter. Og TAK for det, for – lad os bare være ærlige – det er nu en gang også det sjoveste.

Al magt til k-folk!

Det betyder, at der fortsat er brug for kommunikationskompetencer, både de analytiske, de strategiske og de udførende. Ja, man kan nærmest fristes til at påstå, at det aldrig har været mere spændende at være k-menneske end nu. Også mere komplekst, jovist, men så slipper vi da for at kede os. Efteruddannelse og kompetenceudvikling hjælper os godt på vej.

Vil du gerne være sikker på at få viden om nye tendenser inden for kommunikation og marketing serveret på en nem måde – og samtidig få sparring med seje k-folk som dig selv? Så er et medlemskab af klub k lavet lige præcis til dig. Tilmeld dig lige her.

5 årsager til, du bør arbejde med kunderejser

Kunderejser. Du har sikkert hørt om dem en trilliard gange. Men måske er du som så mange andre fortsat i tvivl om, hvad det egentlig er. Og om det overhovedet giver mening for dig at arbejde med? Så skal du læse med her!

Vi har nemlig udarbejdet 5 skarpe spørgsmål, som kan hjælpe dig med at afgøre, om I bør arbejde med kunderejser i din virksomhed.

Lær at lave kunderejser med klub k
Kunderejser: Ved I, hvad jeres kunder går igennem i forbindelse med et køb?
Læs videre “5 årsager til, du bør arbejde med kunderejser”